Del på Facebook

Fastelavn


Fastelavn

Alle byens børn inviteres til at møde i deres flotteste udklædning og slå katten af tønden. Børnene deles i grupper efter alder og går til de ophængte tønder forskellige steder i byen. Når tønderne er slået til pindebrænde, går alle til Kulturhuset, hvor Årstidsgruppen venter med kakao og fastelavnsboller.


Dagens kattekonger og dronninger hyldes, og de bedst udklædte præmieres. Der er præmier til den flotteste, den mest fantasifulde, den yngste, den skrækkeligste og den yndigste.


Dagens sluttes med en tøndejagt med fine præmier. Alle deltagende børn får udleveret en seddel med navnene på de deltagende butikker. Her skal børnene finde en fastelavnstønde med et bogstav, som noteres på sedlen. Blandt de rigtige løsninger udtrækkes kl 14.30 ti gavekort på hver 300 kr. til Skanderborg Cityforening.


Gaden spærres for trafik under arrangementet, så alle kan færdes sikkert.  

Næste arrangement i Skanderborg

Mandag d. 7. august

Smuk by

I forbindelse med Smukfest er der Smuk by i Skanderborg.
Glæd jer - for der sker virkelig meget rundt omkring i byen.

Læs mere...